Trægulv
Trægulv
Flotte Trægulve i høj kvalitet
Hvorfor vælge et trægulv?
Et trægulv er velegnet til de fleste af boligens rum, fordi det i materiale og konstruktion er et stærkt gulv, der kan holde til lidt af hvert. Et trægulv giver ligeledes en ægte og naturlig glød en varme i hjemmet. Trægulve findes i en række forskellige sorter, sorteringer og tykkelser. Hvad enten det er olieret eller lakeret, kan trægulve i de fleste tilfælde kombineres med gulvarme. Desuden kan de fleste trægulve om nødvendigt renoveres med en slibning og en efterfølgende genetablering af overfladen, hvorefter gulvet fremstår som nyt igen. Det er vigtigt at tænke på miljøet og familiens trivsel. Vær derfor opmærksom på, om trægulvet er godkendt af Dansk Indeklima Mærkning. Et gulv der er Indeklimamærket er testet for afgasning ved kemiske analyser og lugtbestemmelse. Der er stillet krav om produktbeskrivelser og teknisk information, så produkterne bruges og vedligeholdes rigtigt. Tarkett Lamelparket, både olieret og lakeret, er testet og godkendt ved Dansk Indeklima Mærkning. Derfor er Tarkett en af de største leverandører inden gulve til interiørkæden Hjemli.dk
Lamelparket kontra massive Trægulve
TrægulvIndenfor trægulve skelner man mellem lamelparket og massive gulve. Forskellen er, at lamelparket er opbygget af 3 lag træ med fiberretningen på tværs af hinanden. Denne konstruktion låser træets naturlige tendens til at arbejde ved skiftende luftfugtighed. Revner og sprækker i gulvet reduceres derfor også. Træets bevægelse reduceres med 70% ved denne konstruktion. Allerede i 40′erne udviklede Tarkett A/S denne konstruktion, og i daq benyttes den af alle producenter af lamelopbyggede trægulve. Resultatet er et stabilt og rengøringsvenligt gulv. Mange tror, et massivt trægulv kan slibes i det uendelige. Fakta er, at massiv parket og lamelparket kan slibes præcis det samme antal gange ved samme tykkelse gulv. Men også at gulvet ved korrekt pleje og vedligeholdelse kan holde i mange år, uden at en egentlig slibning bliver aktuel. Trægulve til såkaldt svømmende lægning (se nærmere under “montering af trægulve”) findes i dag i tykkelser på mellem 7 og 15 mm. Hver især har de deres fordele. Vælger du de kraftigste kvaliteter, får du et gulv, der kan slibes lige så ofte som et massivt trægulv. Et gulv i en tykkelse på eksempelvis 10 mm kan slibes lidt færre gange, mens de helt tynde gulve kun kan slibes i lakken og genlakeres. Til gengæld vil de tyndere gulve være lettere at tilpasse eksisterende dørtrin, døre og karme. Dette gælder naturligvis, hvad enten gulvet er massivt eller lamelopbygget. Derudover fås de helt tynde gulve med et meget hårdt mellemlag, der gør gulvet hårdt og slidstærkt og dermed mere modstandsdygtigt over for stød og trykmærker.
Montering af trægulv
Trægulve kan i princippet lægges på 3 forskellige måder. Den mest udbredte er den såkaldte svømmende lægning. Ved denne metode samles de enkelte gulvbrædder til en stor flade, der ligger løst ovenpå undergulvet. Dette undergulv kan være et eksisterende trægulv, tæppe, beton eller et andet fast og plant materiale. Mange trægulve produceres i dag med limfrie kliksystemer dvs. du kan montere dit trægulv uden lim, søm eller specialværktøj. Gulvbrædderne klikkes blot sammen. Alternativt kan gulvbrædderne fuldlimes mod et bærende undergulv, som typisk vil være beton. Eller man kan lægge et traditionelt 22 mm gulv, der sømmes på strøer eller skrues i underlaget. Hvis man vælger løsningen på strøer, bør man dog vælge en fagmand til at udføre lægningen. Tarkett Lamelparket i 8,5 14 mm produceres med to forskellige limfrie systemer – Ultraloc eller Combiloc.
Trægulv – overflader
Lakerede trægulve
De fleste trægulve er i dag færdiglakerede fra fabrikken. Det vil sige, du kan gå på dem, umiddelbart efter de er lagt. Når det gælder lakerede trægulve, er det vigtigt at være opmærksom på kvaliteten af lakeringen samt at lakken ikke indeholder opløsningsmidler. Tarkett påfører alle sine lakerede gulve 5 lag lak og hærder hvert lag med ultraviolet lys. Dette giver et ekstra slidstærkt gulv. Vær opmærksom på, at du kan vælge mellem en mat lak eller en lak med glans på samme måde som du vælger maling med eller uden glans!
Olierede trægulve
Tarketts trægulve er færdigolierede fra fabrikken og hærdede med ultraviolet lys, hvilket betyder, at du kan gå på dem umiddelbart efter de er lagt. Der er forskel på olier. Nogle indeholder opløsningsmidler, andre er vandbaserede. Olier, som indeholder opløsningsmidler, trækker længere ned i træet, men beskytter ikke så godt på overfladen. Den vandbaserede – ultraviolet hærdede olie – trækker ikke så langt ned i træet, men beskytter derimod træet på overfladen. De enkelte leverandører giver deres olier og lakker forskellige navne – Tarkett kalder sine ultraviolet og dobbelthærdede olier og lakker for PROTECO. PROTECO er godkendt af Dansk Indeklima Mærkning.
Slidstyrke
Der er stor forskel på de forskel lige træsorters hårdhed og dermed deres modstandskraft over for mærker. Hårdheden angives i en Brinell værdi. Jo højere Bririell værdi, desto hårdere er gulvet. Hårdheden måles ved, at en 10 mm stålkugle trykkes ned mod gulvet med en belastning på 100 kg. Det tal, man når frem til, kaldes Brinell værdien. Tabellen her kan være rar at have i baghovedet, når man vælger trægulv. En renovering betyder, at gulvet stibes, og overfladen genetableres, hvorefter trægulvet igen fremstår som nyt. Vedligeholder du dit trægulv korrekt, nedbringer du behovet for renovering, men efter års slitage – eller hvis uheldet er ude – kan det naturligvis være nødvendigt at renovere.
Trægulvet i hverdagen
For at du kan have glæde af et trægulv i mange år, er det vigtigt, det bliver rengjort og vedligeholdt korrekt. Nogle gode råd er:
- ! Hav altid en solid dørmåtte, der tager det værste snavs. Anvend også beskyttende filtdupper under møblerne og læg en beskyttende plade under stole med hjul.
- ! At feje, moppe eller støvsuge er til strækkeligt til at fjerne støv i det daglige. Vær opmærksom på at bruge støvsugerens børstemundstykke, så gulvet ikke bliver ridset.
- ! Ved grundigere rengøring er det vigtigt at benytte de rengøringsmidler, producenten af trægulvet anbefaler. På den måde sikrer du, at gulvet plejes korrekt.
- ! Brug aldrig stærkt alkaliske rense og plejemidler som soda, skurepulver eller brun sæbe, da det ødelægger gulvets overflade. Anvend altid et ph neutralt vaske middel.
- ! Fjern altid pletter med det samme. Brug en hårdt opvredet klud. Til de mere vanskelige pletter anvendes de produkter, producenten af trægulvet tilråder.
EG er en træsort, som ældes med ynde.
Engang var eg guden Jupiters træ. Nu er eg kendt som en hård og slidstærk træsort med et smukt udseende. Egen er klassikeren blandt trægulvene. Det lidt mørkere trægulv giver en god kontrast til lyse vægge, klassiske møbler og enkel boligindretning i en moderne stil. Eg findes som både planke og stav. For begge gælder, at de bliver smukkere og smukkere med årene…
Mørke gulve – varm og eksotisk struktur
Kirsebærtræet – en træsort, som sjældent benyttes til trægulve på vores nordlige breddegrader. Mørke trægulve er kendte for de brune og rødlige nuancer der giver varme og personlighed til et hvert rum. Navne som Merbau, Jarrah, Ovengkol, Iroko, Sapele, Jatoba, Teak og Kirsebær er eksotiske og skaber en spændende stemning ligesom den flotte mørke farve. Mørke gulve i plank eller stav stemmer godt overens med lyse møbler. Det er en flot detalje i moderne arkitektur og interiør.
Lyse gulve – gylden og livlig struktur
Asketræ. Også kaldet det kongelige træ, fordi det er det træ, hvis løv springer sidst ud og falder først. En hård og sej træsort, som anvendes til både gulve og møbler. Lyse trægulve har i mange år været en naturlig del af den skandinaviske boligindretning. Birk, Ahorn, Ask og Bøg i plank eller stav lyser op og skaber liv i rummet. Har du mørke eller tunge møbler vil et lyst gulv være en flot kontrast
Click here to add your own text
Click here to add your own text